De frøsåede blomster bruges i haven til lidt af hvert. Nogle er blot for at lyse op i køkkenhaven, andre bruges til snit og til at udnytte bare områder i bedene.
I køkkenhaven såes morgenfruer, buskede solsikker, kornblomster og valmuer mellem de øvrige grøntsager.
I blomsterbedene, bruges ærteblomster, valmuer, tagetes og aftenstjerne (som dufter fantastisk om aftenen). Flere af blomsterne får lov til at så sig selv.
Vi har et langt smalt bed foran vores hus som er tørt og sandet. Her vil jeg i år (2023) prøve at have evighedsblomster. I forvejen står der lavendler, og røllike. Tænker at det vil blive flot med sart lyserøde evighedsblomster.
Her er nogle ganske få forslag til blomster. Jeg kan anbefale at kigge på udvalget hos Botnia.dk eller staarupblomster.dk
Forslag til 1- årige:
- Kornblomst
- Solsikke
- Løvemund
- Evighedsblomst
- Valmue
Forslag til 2- årige
- Stokroser
- Lupin