Ulrikke Grönlund har skrevet en fin og flot bog om Dahlia. Udover elementært indhold som historie, gødnings- og dyrkningsvejledning er den propfyldt med smukke billeder af dahlia. Alene de mange billeder af blomsterne gør bogen absolut interessant og flot at kigge i. Den inspirerer til sammensætning af farver og du kan se navn og størrelsen på blomsten på alle 222 sorter i bogen. Sluttelig tager bogen dig med på besøg hos andre svenske dahliadyrkere.
I det hele taget er der meget godt at sige om bogen. Eneste lille minus er, at det er den svenske klassificering af dahlia der skrives om i bogen. Den er en smule anderledes end den danske, men det skal ikke afskrække dig i at anskaffe bogen. Dette er en fremragende bog til alle der elsker dahlia.