I dag har jeg sået dværgtomaten “Frønørdens Lille Lise”. Frøene har jeg fået gratis med ved en frøbestilling, og der var faktisk først i dag jeg fik undersøgt hvilken sort det var.
“Frønørdens Lille Lise” er en dværgtomat, med små røde og rude tomater. Den har en kompakt vækst og er determinant (de stopper væksten ved en bestemmende højde og får i stedet sideskud). Den kan dyrkes både i vindueskarm og på en lun vokseplads på friland.
Nu kommer det mere specielle: “Frønørdens Lille Lise” er ment som en tomat plante der gives videre, altså intet frøsalg. Derfor er der oprettet en Facebook-gruppen for “Frønørdens Lille Lise”, hvor der sker formidling. Facebook-gruppen har eksisteret siden 2018, men sorten “Frønørdens Lille Lise” har eksisteret i 10 år. Lille Lise er udvalgt og navngivet af Tony Bülow.
Jeg bruger vækstlys så jeg har sået frø i dag den 10.2. Der kommer en opdatering senere på sæsonen omhvordan den har klaret sig i hhv GrowCamp (minidrivhus) og på friland.
Du kan også læse mere her.