Første gang jeg så græskaret (eller vintersquash) var på madmarkedet i Barcelona. De første frø blev faktisk købt på Ramblaen selvom der er tale om en italiensk sort. Frøene forhandles i Danmark så man kan sagtens få fingrene i dette pragtfulde vintergræskar.
Det har et meget specielt, nubret udseende og grøn farve. Inden i er frugtkødet orange. Det er en gammel italiensk sort, sødtsmagende frugtkød og kan blandt andet ovnbages eller bruges til suppe. Frugterne vejer omkring 4-6 kg. De kan lagres lang tid, hvis de opbevares tørt og køligt (Jeg var i Barcelona i starten af april hvor de stadig blev solgt på markedet)
Planterne har rankende vækst.
Frøene kan såes medio april for udplantning medio maj, eller direkte på voksestedet medio maj.