Der findes forskellige sorter af oliventræer. Den som klarer sig bedt i vores klima er Olea europaea “Arbequino. Det er dog ikke altid der står andet på de planter man kan købe i supermarkedet end Olea europaea.
Oliventræer bør plantes i “middelhavsjord” eller “citrusjord” som opfylder plantens behov. Plantes den i en potte skal pottens størrelse være lige så stor som kronen og være veldrænet (leca sten i bunden er en god ide). Den må ikke plantes for dybt – hellere have synlige rødder i overfladen.
Allerede fra april kan planten gødes lidt, dette skal gøres til og med august. Vanding og evt overbrusning er vigtig. Oliventræer i krukker skal have meget vand, men de må ikke stå med vand om rødderne.
Man beskærer oliventræer, ellers får de en ranglet vækst. Egentligt kan man forme sit træ løbende, men ellers fortages beskæring i foråret for at forme træets krone. Der er delte meninger om beskæring af fagfolk, men som udgangspunkt kan man beskære som sine øvrige frugttræer.
Hvis du ikke ved hvor gammelt dit træ er findes der denne regneregl: Mål omkredsen af stammen 5 cm over jorden. Omkredsen i cm svarer til antal år.